Værd at vide om påsketraditionerne!

Er påsken bare en god undskyldning for at samles med familien og vennerne, og drikke snaps og øl? Eller ligger der mere i påsketraditionerne? Hvad har påskeæg med Jesus at gøre? Hvorfor laver vi gækkebreve? Og hvorfor fejrer vi overhovedet påske? Få svar på alt dette, og meget mere i denne artikel. 

Hvorfor fejrer man påske?

Påsken er den vigtigste kristne højtid, faktisk så vigtig, at flere andre helligdage, som fastelavn og Kristi himmelfart, retter sig efter påsken. Over alt i verden fejres påsken, og påsken fejres i flere religioner. I kristendommen fejrer man påske, for at mindes Jesus død og genopstandelse. I jødedommen fejres den, for at mindes jødernes udvandring fra Egypten, der blev ledt af Moses. Men hvor kommer alle vores danske påsketraditioner som æggepustning, påskeægsjagt og gækkebreve ind i billedet?

I gamle dage var det et tegn på forårets komme, når hønsene begyndte at lægge æg. Netop derfor spiser man æg til påskefrokosterne, men ægget symboliserer faktisk også opstandelsen. Æggeskallen symboliserer døden og graven, som Jesus blev lagt i efter korsfæstelsen. Inden i skallen er der liv, der bryder frem, når skallen klækker. Akkurat ligesom den gang Jesus steg op af graven og genopstod fra de døde påskedag. Tidligere var det også tradition at bære en påskekurv fyldt med æg med sig, når man skulle i kirke påskedag. Dette gjorde man, for at får præsten til at velsigne æggene. Mange begyndte dog at konkurrere indbyrdes om, hvem der havde de flotteste æg, og sådan startede traditionen om at pynte sine æg til flotte påskeæg.

Hvorfor holder vi påskefrokost?

Du har måske undret dig over, hvorfor vi holder påskefrokoster. Udover den indlysende glæde det bringer, når familien eller vennerne samles, er der så en årsag til alle de påskefrokoster, man bliver slæbt med til? Det kan du lige bande på, at der er. Som med så mange andre traditioner, skal vi langt tilbage i tiden, for at finde tidspunktet, hvor traditionen satte sit første fodaftryk – og i forhold til påskefrokosterne, skal vi helt tilbage til Jesus levetid. Skærtorsdag holdt Jesus ’den sidste nadver’ for sine disciple. ’Den sidste nadver’ betyder det samme som ’det sidste måltid’, og her delte Jesus brød og vin med sine disciple, inden han langfredag blev korsfæstet. Når vi i dag holder påskefrokost, er det for at mindes Jesus korsfæstelse og genopstandelse, og netop derfor var det tidligere tradition at spise lam til frokosten. Lammet symboliserer nemlig, at Jesus blev ofret som et uskyldigt lam.

Påskelegene

Mange af os har sikkert et hav af minder forbundet med påskedagene. Nogle forbinder påsken med familie og venner, mens påsken for andre giver associationer til de påskelege, man legede som barn. Særligt en leg ligger forrest i nethinden for mange: At trille æg!
Husker du den gang man trillede æg ned af en bakke med formålet at have det æg, der trillede længst? Eller hvad med legen, hvor man går med et æg på en ske, og vinderen er den, der ikke taber ægget? Alle disse påskelege stammer fra gamle folketraditioner, og traditionen omkring at give hinanden påskeæg stammer helt tilbage fra dengang, hvor man fastede op til påske. 

BRODERS har skattejagt til netop din påskeferie. Læs mere her

Nye traditioner skabes med tiden

Tiden har dog sat sit præg på de gamle påsketraditioner, og en række nye har fundet vej til befolkningens hjerter. Påskeharen, der er elsket af børn over hele verden, dukkede op for første gang i Tyskland i slutningen af 1600-tallet, men i Danmark begyndte man først at se spor efter den i begyndelsen af 1900-tallet. Påskeharen bragte chokoladeæggene med sig, og i dag er det i mange familier en ufravigelig tradition, at påskeharen gemmer æg i haven, som børnene skal finde påskedag. 

Men lægger haren overhovedet æg? Nej, haren er et pattedyr, og lægger derfor ikke æg. Det er uvist hvorfor det lige netop er haren, der kommer med æggene og ikke hønen, der lægger dem. Det formodes dog, at årsagen findes i, at haren for flere hundrede år siden var et hedensk symbol på frugtbarhed. Eftersom påsken er en højtid, der i stor stil handler om frugtbarhed, og æggene symboliserer liv og opstandelsen, er det nok der koblingen mellem påskeharen og påskeæggene ligger.

Gæk, gæk, gæk – mit navn er blevet væk!

Det er ikke kun påskeharen, der giver chokoladeæg. Hvis du er den heldige modtager af et gækkebrev, og gætter den hemmelige afsender, kan du forvente at blive overrasket med et dejligt, sødt chokoladeæg. Et gækkebrev er et flot klippet brev, der indeholder et lille rim eller en gåde, som modtager skal løse, for at gætte afsenderen. Gækkebrevet stammer tilbage fra bindebreve, og i gamle dage lagde man altid en vintergæk med i brevet – heraf navnet.

Men pas på! Hvis du ikke gætter gækkebrevet, skal du forære et påskeæg til afsenderen. Hvis du på den ene eller anden måde er havnet i en situation, hvor du skylder et påskeæg, så frygt ej! BRODERS er her til at hjælpe dig! Følg linket, og kom direkte ind til alle vores påskeprodukter. Påskeprodukter og påskegavekurve