
Betty's Lemonade
NYHED!
Læskende retro lemonader og iste. Lokalt produceret i Danmark, hvilket er godt for både miljøet og klimaet. Derfor Better with Betty's.


Lad dig forføre af Betty og nyd stemningen
Det er sommer, solen skinner fra en blå himmel, vinden er lun, og du føler dig klar til fest og festivals. Fra haverne dufter der af BBQ med alverdens lækkerier. Du nyder en Betty’s Lemonade, ser på etiketten og bliver ramt af lynet med minder fra Grease. Med ét er du ført tilbage til en svunden tid med fed rock’n’roll musik, mænd med håret smurt ind i Brylcreme og stramme jeans, mens pigerne svinger rundt i deres strutskørter.
Det er det, som Betty’s Lemonade kan. Betty’s Lemonade er nemlig et dansk brand forankret i tidsånden fra 1950’erne og er for dig, der ønsker en mere positiv verden, og som har lyst til at slippe nutiden et øjeblik og vende tilbage til en tid, hvor drømmene var store, velstanden stigende og lysten til at prøve nyt spirende.
Better with Betty’s
Vi har altid søgt den bedste smag og i mange år har vi importeret is te og lemonade fra USA, men i takt med at konsekvenserne af klimakrisen bliver mere og mere åbenlyse, ønsker vi at minimere vores CO2 aftryk.
Derfor er det slut med import af iste og lemonade fra USA. Vi vil ikke længere belaste miljøet ved at sejle container efter container med luft og vand tværs over Atlanten.
I en 40 fods container, som Joe Tea blev leveret i, er der 19.200 flasker hvor ca. 99% af indholdet er vand. Da flaskerne er af glas er de så tunge at de kun kan stå i 5 lag pr. palle og der kan ikke stå flere ovenpå. Det vil sige, at vi kun udnytter 130 cm af containerens højde, hvilke giver næsten 50% spild eller luft om man vil. Ingen i dag vil sige at det giver mening, at bruge CO2 på at transporterer vand og luft over Atlanten… vi vil i hvert fald ikke være med til det. I stedet gør vi det bedre med Betty's, både med smag og med hensyn til miljøet.
Til at erstatte Joe Tea har vi i lang tid ledt efter en lemonade og iste som smager lige så godt eller bedre end Joe Tea. Blot produceret i Danmark eller Europa, men det kunne vi ikke finde. Derfor valgte vi (ejerne af BRODERS), at lave vores egne lemonader og iste; BETTY'S LEMONADE
Betty's Lemonade produceres “rundt om hjørnet” for os alle sammen, af fortrinsvis danske råvarer, naturlige farver og aromaer og alligevel har de smagen af 50´ernes USA. Smagene er vi umådelig godt tilfredse med og Betty's Lemonade får stor ros af alle der smager dem. Særligt er de, som vi, begejstrede for den rene og naturlige smag, renset for kemi og at der ikke sidder sukker tilbage på tænder eller i munden. Vi synes du skal smage for dig selv og vurdere om du er enig med os og andre der har smagt Betty's Lemonade - Vi glæder os til du skal møde Betty for det er “Better with Bettys”.
Betty’s smagsvarianter
Betty tager det bedste fra en svunden tid, putter det på flaske og skaber 4 unikke smagsvarianter - 4 varianter, som hver især og tilsammen beskriver Betty.
”Vi ønsker at vores nye brand er et spejl af tiden, der er gået, og at historiens vingesus fra en måske mere ”care free” tid blæser ind over én, når man ser og smager Betty´s. Samtidig har Betty’s lemonade alt, hvad nutiden kunne ønske sig af smag, attitude og wauw-effekt, ” fortæller Mette Heerulff Christiansen, medstifter og ansigtet bag Betty.
Betty er smuk og en klassisk skønhed (Classic Lemonade), hun har former og er generøs (Peach Ice Tea), hun er eksotisk og nysgerrig (Pineapple Lemonade), og så elsker hun alle former af farven rød (Pink Lemonade). Det ses tydeligt i hendes valg af læbestift.
Betty's Lemnonade Anno 2022
Betty's Lemonade havde præmiere på FoodExpo i Herning den 16. marts 2022, hvor den fik en overvældende modtagelse. Læs mere om dette i FoodSupply her