VIND et gavekort på 250 kr. til broders.dk - Er du nyhedsbrevsmodtager, deltager du hver måned i lodtrækningen.
Din indkøbskurv er tom

Om BRODERS

Oplev Broders.dk!

En verden af gode smagsoplevelser

Velkommen til BRODERS.dk – en familieejet online gourmetkøbmand, skabt af Mette og Jakob med en fælles passion for god mad, gode råvarer og produkter med en historie.

Vi er mere end bare en webshop. Vi håndplukker selv vores sortiment og vælger kun produkter, som vi selv holder af, og som vi mener fortjener en plads i dit køkken. Det kan være klassikere fra deres hjemlande, produkter vi har opdaget på vores rejser, eller nye og innovative specialiteter, som vi ikke har set andre steder.

Fra sprøde snacks og luksuriøs chokolade til delikatesser, drikkevarer, saucer og specialiteter – vores sortiment er skabt med fokus på; kvalitet, autentisk smag og gode oplevelser.

Vi producerer og importerer selv vores sortiment, og vores tætte kontakt til producenterne betyder, at vi kan stå inde for de produkter, vi sælger. Vi tester, smager og udvælger med omhu – og vi deler kun det med vores kunder, som vi selv ville sætte på bordet.

Kort sagt: Vi sælger kun produkter, vi selv har lyst til at spise og dele med vores gæster.

Vores historie handler om gode smagsoplevelser

BRODERS startede i 2011 som en passioneret webshop med fokus på kvalitetsdelikatesser, gode smagsoplevelser og personlige gavekurve.

Allerede fra begyndelsen var ambitionen at gøre det nemt at finde produkter, man ikke nødvendigvis møder på hylden i det lokale supermarked – og samtidig inspirere til nye smagsoplevelser. Gennem deltagelse på forbrugermesser rundt omkring i Danmark voksede interessen for BRODERS, og mange kunder begyndte at efterspørge et fysisk sted, hvor de kunne opleve og smage produkterne.

I 2016 åbnede vi derfor vores første fysiske BRODERS-butik på Amagerbrogade. Det blev begyndelsen på nogle spændende år, hvor BRODERS udviklede sig med flere forskellige butikskoncepter og lokationer.

I 2018 åbnede vi blandt andet butik i Torvehallerne, og senere fulgte et kort ophold på Vestmarkedet på Vesterbrogade samt en shop-in-shop hos Dragør Frugt & Grønt.

I 2019 åbnede vi BRODERS på Amager Strandvej tæt ved Amager Strandpark. Butikken blev hurtigt en del af det lokale handelsliv og blev gennem årene et sted, hvor mange kunder kom forbi efter deres favoritprodukter, gavekurve og en snak med Mette og Jakob.

I 2024 havde vi en popup-butik i Amager Centret.

Efter mange år med fysiske butikker valgte vi i 2026 at lukke vores sidste fysiske BRODERS-butik på Amager Strandvej og samle vores kræfter omkring det, vi brænder allermest for: vores online univers, import og udvikling af fødevarer, egne brands og nye spændende koncepter.

BRODERS.dk er i dag derfor først og fremmest vores online gourmetunivers, hvor du kan gå på opdagelse i vores håndplukkede sortiment og få vores favoritter leveret direkte til døren.

Fra BRODERS til flere fødevareeventyr

Mette og Jakob har gennem årene udviklet BRODERS til mere end en gourmetwebshop. Passionen for gode produkter og fødevarer har ført til etableringen af flere virksomheder og egne brands.

I 2025 overtog Mette og Jakob Coffee No. 1 i Kastrup sammen med køkkenchef og medejer Henrik Novak. Her kombineres bistro, brunch og burgere med den samme passion for gode råvarer, kvalitet og personlighed, som kendetegner BRODERS.

På Coffee No. 1 kan du også finde et udvalg af BRODERS-specialiteter og de populære BRODERS-gavekurve.

Samtidig arbejder vi videre med vores egne fødevarebrands, blandt andet Betty’s Lemonade og Jakobs Sauces, ligesom vi gennem Christiansen & Partners arbejder med import og distribution af spændende fødevarer og drikkevarer.

Det hele udspringer af den samme idé:

Vi vil skabe gode produkter og gode smagsoplevelser, som vi selv har lyst til at dele med andre.

Familieejede serieiværksættere

BRODERS er skabt af ægteparret Mette og Jakob – to serieiværksættere med en fælles passion for fødevarer, smag, kvalitet og gode oplevelser.

Sammen står de bag flere fødevarevirksomheder og brands, herunder Christiansen & Partners, Betty’s Lemonade, Jakobs Sauces og Coffee No. 1.

Selvom virksomhederne er forskellige, går nogle værdier igen:

Gode råvarer. Høj kvalitet. Autentisk smag. Personlighed. Og lysten til hele tiden at skabe noget nyt.

Vi tror på, at fødevarer skal være mere end bare noget, man spiser og drikker. De skal skabe glæde, samle mennesker og give lyst til at prøve noget nyt.

Fra fysisk butik til online gourmetunivers

BRODERS har gennem mere end 15 år været tæt på vores kunder – først gennem webshoppen, siden gennem flere fysiske butikker og i dag igen primært online.

De fysiske butikker har været en vigtig del af vores historie og har givet os en helt særlig kontakt til vores kunder. Vi har mødt tusindvis af mennesker, hørt deres ønsker, fundet nye produkter sammen med dem og fået uvurderlig inspiration til vores sortiment.

Selvom vi ikke længere har en fysisk BRODERS-butik, lever den personlige service videre.

Når du handler hos os, er det Jakob og Mette der står bag webshoppen, som brænder for produkterne og gerne hjælper dig med at finde den helt rigtige delikatesse, gave eller smagsoplevelse.

BRODERS.dk er vores online gourmetkøbmand – bygget på mere end 15 års erfaring, nysgerrighed og kærlighed til gode smagsoplevelser.

Årets Amagerbutik – en del af vores historie

BRODERS blev gennem årene flere gange anerkendt som en af Amagers bedste specialbutikker.

I 2018 blev BRODERS kåret til ”Årets Amagerbutik”af Amager Bladet i samarbejde med Danske Bank. Juryen lagde blandt andet vægt på god service, smilende personale, kvalitet samt kreativ udsmykning og branding.

Anerkendelsen var en stor milepæl for os og et fantastisk bevis på den lokale opbakning, vi oplevede gennem vores mange år med fysiske butikker.

Selvom butikken i dag er lukket, er vi stolte af den del af BRODERS' historie – og ikke mindst taknemmelige for alle de kunder, som gennem årene har været med på rejsen.Årets amagerbutik 2018, bedste butik på AmagerMette og Jakob Broder Christiansen med det synlige bevis på kåringen til ’Månedens Amagerbutik’ i marts 2018. Nu er butikken kåret til 'Årets Amagerbutik'. Arkivfoto: Anders Bentzon.

Vores værdier

Hos BRODERS handler det først og fremmest om gode produkter og gode oplevelser.

1. Kvalitet

Vi håndplukker vores sortiment med stor omhu. Vi går efter produkter med god smag, gode råvarer og en historie, der gør dem værd at opdage.
 

2. Autenticitet

Vi elsker produkter med personlighed. Det kan være en klassiker fra et andet land, en lille producent med en særlig historie eller et nyt produkt, som skiller sig ud fra mængden.

3. Personlig service

Selvom BRODERS i dag primært er online, er vi stadig en familieejet virksomhed med mennesker bag. Vi tror på personlig service, ærlig rådgivning og at gøre det nemt og trygt at handle hos os.

4. Ansvarlighed

Vi ønsker at drive vores virksomhed med omtanke. Derfor har vi fokus på blandt andet emballage, madspild og at vælge produkter og samarbejdspartnere med omtanke.

5. Glæden ved smag

Det vigtigste af det hele.

Vi elsker mad, drikke og de øjeblikke, der opstår omkring det. Derfor udvælger vi produkter, der kan skabe glæde, forkælelse og inspiration – både til hverdagen og når der skal gøres lidt ekstra ud af det.

BRODERS.dk i dag

I dag er BRODERS.dk et online univers for dig, der elsker at gå på opdagelse i gode smagsoplevelser.

Vi fortsætter med at finde spændende produkter, udvikle vores egne brands og importere specialiteter, som vi synes fortjener at blive opdaget.

Fra vores familie til din – velkommen til BRODERS.dk.