Annas cookies med hasselnøddecreme
Disse lækre chewy, sprøde og søde cookies, er helt perfekte til kaffen, teen eller den varme chokolade. Opskriften kan laves med den almindelige hasselnøddecreme, eller med chokolade hasselnøddecreme. Hvis du laver opskriften med chokolade hasselnøddecremen, kan du tilsætte 90 g mørk chokolade, for at gøre dem endnu bedre, og endnu mere fantastiske. God fornøjelse.
12 cookies
Ingredienser:
- 35 g hasselnødder
- 70 gram brun farin
- 40 g smør
- 120 g hvedemel
- 0,5 tsk natron
- 1 æg
- 120 g hasselnøddecreme/chokolade hasselnøddecreme
- 90 g mørk chokolade, hvis du laver cookiesne med chokolade hasselnøddecreme
Sådan gør du:
Forvarm ovnen på 180 grader varmluft. Smelt smøret. Bland alle ingredienserne, bortset fra hasselnødder og chokolade, i en skål. Hak hasselnødderne og chokoladen groft, og vend det i dejen. Tag en skefuld dej, og kom den på en bageplade, med bagepapir. Fortsæt til du ikke har mere dej. Bag cookiesne i ovnen i 12 - 15 min. det er meget forskelligt fra ovn til ovn, hvor lang tid de skal have, så hold øje med dem.