Iste med gurkemeje, ingefær og mynte
Noget vi er vilde med om sommeren hos BRODERS, er en god iste, og hvorfor ikke prøve at lave den selv?
Her får du opskriften på en frisk og sommerlig én af slagsen med bær, ingefær og mynte.
Ingredienser:
- 1 liter vand
- 1 spiseskefuld Fabbri Vaniljesirup
- 2,5 cm ingefær (skraldet og skåret ud i tynde skiver)
- 3 teposer Økologisk te med Gurkemeje
- Saften fra 1 citron
Til servering:
- 10 hindbær
- 10 blåbær
- 5 halveret jordbær
- 15 mynteblade
- 1/2 citron i tynde skiver
- Isterninger
Sådan gør du:
Bring vandet i kog og tilføj sukker og ingefær. Lad det koge indtil sukkeret er opløst.
Tag det af varmen og kom teen i, lad det trække i fem minutter. Si blandingen for tebladene og ingefæren, og kom det over i en skål. Lad det køle af og rør derefter citronsaften i.
Smag blandingen til; hvis du vil have det sødere, så opløs lidt sukker i varmt vand og kom det i. Hvis du ønsker det mere syrligt, så rør mere citronsaft i.
Kom blandingen i en stor skål eller i glas sammen med isterninger, bær og letknuste mynteblade.
Nyd denne skønne sommerdrik med et udvalg af vores snacks







